Bog: Du burde ingenting

Bog: Du burde ingenting

249,00 kr.

Du BURDE spise sundere.
Du BURDE tabe dig.
Du BURDE træne mere.
Du BURDE tage dig sammen.
Du BURDE yde mere.

Eller BURDE du?

Jeg brugte mange år, på at forme min hverdag efter ordet burde. Forme mig selv, og forme min krop, ikke mindst, efter ordet.

Burde satte min dagsorden i lang tid. Fik mig ud i et forstyrret forhold til mad, fik mig til at gennemgå skønhedsoperationer, fik mig ud i en træningsafhængighed. Indtil jeg en dag fik nok. Fik nok af at leve et liv, sat efter de forventninger der lå bag et ord, som jeg ikke engang selv stillede spørgsmålstegn ved. Burde. Jeg slap ud af forventningernes-fængsel, jeg fandt mig selv, jeg faldt til ro i min krop, jeg fandt madglæde, træningsglæde og kropsglæde frem, og det hjælper jeg idag dagligt andre mennesker til at opnå.

Tænk at ét ord, kan have så meget magt. 

Burde det virkelig være sådan? 

Mit svar er: Nej! 

Hvad er dit? 

DU BURDE INGENTING vil provokere dig til at stille spørgsmålstegn ved om de valg du tager virkelig ligger dit hjerte nær, eller om du tager dem på baggrund af noget du tror du burde.  

Jeg vil gøre op med de misforståelser der har skabt fundamentet til et helt forvrænget sundheds- og kropsideal - som idag sætter dagsordenen for rigtig mange mennesker.

Så du KAN tage styringen i dit liv.

ANMELDELSER

“Jeg har læst ”Du burde ingenting.” Og det ”burde” du også.

Med masser af a-ha oplevelser og praktiske øvelser tager Nadja dig i hånden. Hun fortæller dig, hvorfor du ikke burde noget som helst, men at du kan en hel masse.

Så føler du, at du både skal tabe dig, spise sundere og træne mere, skal du i stedet have fat i Nadjas bog. Med hendes solide diætistviden og skønne væsen overbeviser hun dig om at gå din egen vej.

For nej, du burde absolut ingenting og kan faktisk helt selv bestemme. Og efter du har læst Nadjas bog, ved du også hvorfor.

Og selvom jeg har en lignende baggrund og arbejder med det samme, er der stadig meget guf i bogen, som jeg på det varmeste kan anbefale.”

- Kathrine Forster

“Virkelig god og lærerig bog! Hvis man slås lidt med sit udseende, altid føler man bør tabe sig eller har andre udfordringer ift. kost, træning, selvværd, så er denne bog virkelig værd at kaste sit blik på! Det er interessant at Nadjas egen historie er flettet ind undervejs, og det spiller virkelig godt sammen med de eksempler, hun kommer med fra sine klienter, samt de øvelser der er i bogen. Efter at have læst den sidder jeg virkelig tilbage med en følelse af, at alting er muligt, og jeg oplever, at jeg har en bedre udgangspunkt eller i hvert fald føler jeg ved, hvordan jeg skal gå til de overbevisninger, som jeg dagligt bokser med i mine tanker. Kæmpe anbefaling herfra!”

- Cathrine P

Antal:
Tilføj til indkøbskurv