Workshop: Styrk kropsbevidstheden og dæmp madstøjen

Når kroppen taler – og du lærer at lytte

Vi har alle en naturlig evne til at mærke vores krop – dens signaler om sult, mæthed, grænser, behov og følelser. Spørgsmålet er ikke, om kroppen taler til dig, men hvor meget du stoler på dens stemme … og hvor villig du er til at lytte og respektere det, den fortæller.

At genopdage kroppens sprog kan læres af alle, og det kan gøre en bemærkelsesværdig forskel i hverdagen. Når du styrker din kropsbevidsthed, får du ikke kun lettere ved at støtte din sundhed gennem respekt for kroppens naturlige behov for næring – du giver også dig selv muligheden for at dæmpe madstøj og skabe mere ro, klarhed og handlekraft i dine valg.

På denne online workshop arbejder vi med din kropsbevidsthed på flere niveauer. Vi træner det at mærke kroppen i praksis, og du lærer at kende forskel på, hvornår det er kroppen, der taler, og hvornår tankerne begynder at tage over. Målet er at styrke forbindelsen til kroppen på en tryg og nærværende måde, så du kan skabe mere ro og klarhed omkring dine valg.

Efter workshoppen vil du have lært:

  • Hvad kropsbevidsthed egentlig er, og hvad kroppen kan fortælle dig

  • Hvordan du kender forskel på, når kroppen og hovedet taler til dig

  • Hvordan du navigerer mellem kroppens og tankernes signaler i praksis – så du både styrker din sundhed og minimerer madstøj

Dato: 25. januar
Tid: 10.00–13.00
Sted: Online via Zoom
Pris: 625 kr.
Pladser: 10 deltagere

Alle kan være med – uanset om du har arbejdet med din kropsbevidsthed før eller ej. Du skal blot have en nysgerrighed på dig selv og en interesse i at lære at kommunikere endnu bedre med din krop.

Tilmeld mig
 

Praktisk info

Workshoppen faciliteres af Nadja Vienberg, klinisk diætist med speciale i sundhedspsykologi.
Du kan forvente en kombination af faglige oplæg, øvelser, refleksion, dialog og guidede kropsøvelser. Der vil være en pause cirka halvvejs.

Workshoppen optages ikke, så det er vigtigt, at du kan deltage live for at få det fulde udbytte.

Hav gerne en notesbog og noget at skrive med – og en dejlig kop kaffe eller te. Du støtter dit udbytte bedst ved at sidde uforstyrret et roligt sted, hvor du føler dig godt tilpas.