“Hvorfor tager jeg mig ikke bare sammen?”

Når du handler i strid med de mål du netop har sat for dig selv, handler det ikke om at have rygrad som en regnorm, manglende viljestyrke og det er bestemt ikke fordi du ikke ved bedre.

I denne artikel giver jeg en psykologisk forklaring på, hvorfor vi ikke altid handler på vores egne mål, og hvordan vi kan bryde det.

Har du nogensinde besluttet dig for noget, for så at handle stik modsat kort tid efter? I så fald er du ikke alene.

De fleste mennesker kender til oplevelsen af at sætte et mål med de bedste intentioner, og alligevel ikke følge dem. Men hvorfor er det sådan? Hvorfor kan vi ikke bare tage os sammen og gøre det, vi har besluttet os for?

Det er der naturligvis flere forklaringer på, og i denne artikel vil jeg komme ind på nogle af dem jeg oftest møder i konsultationer med klienter. Og som du vil kunne læse, er det at du kan have svært ved at følge dine egne mål ikke er et udtryk for manglende viljestyrke. Det er et udtryk for, at du er menneske, så velkommen i klubben.

Når mål sættes i et “helle”

Ofte fastsætter vi mål i et øjeblik, hvor vi ikke behøver at handle på dem med det samme. Et slags Helle. Det kan fx være søndag aften, hvor du ligger i sengen og beslutter dig for, at du vil træne flere gange i den kommende uge. Planlægningen giver en umiddelbar følelse af ro. Måske også en følelse af at have genvundet kontrollen. Men når mandag kommer, og du har sovet dårligt, haft en lang dag og mærker træthed i kroppen, er dine forudsætninger nogle helt andre. Den version af dig, der lagde planen, eksisterer ikke længere i samme form. Og så bliver det pludselig svært.

Når planen bliver for rigid

Problemet er ikke nødvendigvis målet i sig selv, men den rigiditet, der ofte følger med. Når planen er fastlåst i bestemte forventninger til, hvad du skal kunne, hvor længe og hvor godt, øges risikoen for, at du ikke kan leve op til dine egne standarder. Og når sandsynligheden for at opleve nederlag føles høj, vil mange, helt ubevidst, vælge ikke at handle overhovedet. Ikke fordi de er dovne. Men fordi de forsøger at undgå følelsen af at fejle.

Tre ting der kan hjælpe dig

1. Gør det fleksibelt

Lad være med at antage, at du ved præcis, hvad dit fremtidige jeg kan overskue. I stedet for at planlægge præcist hvad og hvor længe du skal træne, kan du nøjes med at beslutte, hvornår du vil give plads til bevægelse.

Lad detaljerne afhænge af dine faktiske forudsætninger den dag.

2. Vær realistisk

Forandring er sjældent lineær. Mange oplever en indledende periode, hvor motivationen er høj, efterfulgt af dage, hvor det føles svært. Det er ikke et tegn på, at noget er galt. Det er en naturlig del af processen. På svære dage er det vigtigste ikke at gøre det perfekt, men at gøre noget, der er muligt inden for dine aktuelle rammer.

3. Tal pænere til dig selv

En negativ indre dialog skaber sjældent varig forandring. Tværtimod kan det fastholde dig i den adfærd, du forsøger at ændre. En mere realistisk og venlig tilgang til dig selv skaber et bedre fundament for bæredygtig forandring. Studier viser faktisk, at tonen vi taler til os selv i, kan have afgørende betydning for vores handleevne.

Hvis du ønsker flere refleksioner og konkrete perspektiver på burde-mentaliteten, kan du lytte til min podcast Du burde ingenting, eller, du kan gribe ud efter min bog med samme titel. Du burde ingenting findes både som fysisk bog, lydbog og du kan også låne den på dit lokale bibliotek.

Du er også velkommen til at læse mere om mine individuelle forløb, hvis du ønsker støtte til at skabe et mere roligt forhold til mad og dig selv.